Den Globale Temperatur

Jordens temperatur

Hvad er Jordens temperatur?

Ifølge 'Videnskaben' er Jordens temperatur steget. Og den vil stige endnu mere. Helt præcis vil Jordens temperatur stige med 2,9 grader celcius frem mod år 2100.

Men hvad er Jordens temperatur i dag?

Tja, det kommer lidt an på hvem man spørger...

Spørger man NASA så er svaret 15 grader celcius.

Spørger man det videnskabelige online magasin Science X - som på linie med NASA deler den opfattelse, at den globale opvarmning er menneskeskabt - er svaret ca. 7,2 grader celcius.

Så trods enigheden om, at den globale opvarming er menneskeskabt, er de ret uenige om hvad Jordens temperatur er.

Dette kan muligis hænge sammen med, at det ikke er så ligetil at måle den globale temperatur...

NASA forklarer:

"Think of it like receiving a box of puzzle pieces without a picture to guide you on how to complete the puzzle"

Science X forklarer ligeledes, at det er ret kompliceret at måle den gennemsnitlige temperatur på Jorden.

Science X forklarer, at der er en lang række faktorer som spiller ind, når man skal finde frem til den globale middeltemperatur...

Nogle af de mange faktorer er fx hvad tid på dagen man måler, hvad tid på året man måler, hvor man måler, opdelingen i klimazoner, klimatyper og klimaundertyper, og også Jordens hældning og de ret store temperaturudsving man finder. Visse steder kan måles temperaturer helt op mod 70 grader celcius, og andre steder het ned mod minus 90 grader celcius.

Det siger næsten sig selv, at det ikke rigtig giver mening at tale om 'Jordens middeltemperatur'.

Ikke desto mindre kan 'Videnskaben' dog spå om fremtiden, og at der i år 2100 vil være en 2,9 grader højere middeltemperatur.

Om det så bliver NASA's 15 grader plus 2,9, eller om det bliver Science X's 7,2 plus 2,9, er uklart.

Men det forekommer heller ikke at være noget journalister intereresserer sig for...

X plus 2,9 = Y

For 'den kritiske presse' er 2,9 en god nok historie, og foranlediger ikke til spørgsmålet, hvor meget er X og Y så?

The Mean Anomaly

Selvom det virker mærkeligt, at 'Videnskaben' - som stik mod alle videnskabelige principper - er blevet ENIGE om, at temperaturen stiger 2,9 grader ude i fremtiden, samtidig med at de ikke kan blive enige om den globale middeltemperatur idag, så er der faktisk en god forklaring...

Når de måler 'Jordens temperatur', så er det ikke selve temperaturen de måler, men det de kalder 'temperature anomaly' - hvilket bedst kan oversættes til 'afvigelser i forhold til normal temperaturen'.
Dette gælder for hver enkelt målestation. Dvs. man fastsætter en middeltemperatur for den enkelte målestation - fx over en 30 års periode - og så kigger man på de temperaturafvigelser man dagligt måler i forhold til denne middeltemperatur.

Tænkt eksempel:
Målestation Paris er fastsat til en middeltemperatur på 13 grader, og en aprildag har man målt et dagsgennemsnit på 13,74 grader. Ergo er temperaturafvigelsen for Målestation Paris idag præcis 0,74 grader.
En anden dag - en dag i november - har man mål et dagsgennemsnit på minus 1,5 grader. Den dag er temperaturafvigelsen så minus 14,5 grader.

Disse dagsmålinger foretages året rundt, på tusindevis af målestationer fordelt over hele kloden, og giver et omfattende datamateriale at analysere på.

Og det er præcis dette indsamlede datamateriale, som 'Videnskaben' bruger til at spå om fremtiden.

Puslespil

"Think of it like receiving a box of puzzle pieces without a picture to guide you on how to complete the puzzle"

Som NASA siger, så er det noget af et puslespil at lægge, når man sidder med millioner af datasæt fra tusindevis af målestationer. Men heldigvis har vi computere, og computere er designet til at håndtere enorme mængder data.

Derfor kan NASA levere en flot graf, som baseret på de mange millioner data viser, at den globale middeltemperatur er stigende.

Ja, ikke bare NASA, men også en række statsfinancierede institutter som fx Hadley Centre/Climatic Research Unit, NOAA, Berkeley Earth, JMA,  ECMWF og mange flere (Der fundes gigantiske milliardbeløb til institutter som understøtter narrativet, så enhver med en kugleramme kan hurtigt blive fristet til at starte et 'meteorologisk institut')

Alle har de gang i de store computere til at lægge puslespillet. Og det er faktisk ret imponerende - de lykkes nemlig alle sammen at lægge stort set samme puslespil, og fremvise ret ensstemmende graffer.

Arh, så imponerende er det vel heller ikke, kan man tænke. Eftersom de benytter de samme datasæt - altså samme puslespilsbrikker - så skulle de vel også gerne nå frem til samme resultat...?

Nej, egentlig ikke. NASA's analogi med puslespillet, er nemlig en dårlig sammenligning. Det ville være meget lettere at lægge et puslespil med en million brikker, uden et billede at lægge efter, end at lave statistiske beregninger på det komplette datamateriale fra de mange tusinde målestationer.

Matematikkyndige vil vide, at man indenfor statistik opererer med størrelser som 'standardafvigelse' og 'konfidensinterval'. Disse størrelser bruges til at give et billede på den unøjagtighed, der altid er indbygget i middelværdien af et observationssæt.

Så når forskellige forskergrupper laver beregninger på den gennemsnitlige daglige temperaturafvigelse, fra tusindevis af obeservationsposter, sat i forhold til en tilnærmet gennemsnitsværdi for hver enkelt obeservationspost, så er det ikke bare imponerende, at forskergrupperne når frem til samme resultat, men også mærkværdigt!

Det skal dog tilføjes, at der er resultatforskelle i de forskellig institutters beregninger - i hvert fald i perioden 1850 - 1975. Men fra omkring 1975 skal der zoomes meget kraftigt ind, for at finde forskelle i deres statistiske beregningers unøjagtigheder. (Se grafen herunder)

Zoom ind, zoom ud

Som man kan aflæse i grafen, så er Jordens middeltemperatur - nå ja, Jordens temperaturafvigelser i forhold til en tilnærmet gennemsnitsnormal, for at være præcis - på vej mod kogepunktet!

Grafen - som alle de fornemmeste institutter for videnskabelige studier i meteorologi samstemmende har målt sig frem til - viser med alt tydelighed en eksponentielt stigende kurve. Katastrofen er nær!

Men vent lige. Hvis grafen viser globale temperaturafvigelser i forhold til en tilnærmet gennemsnitsnormal - som den gør - så er der noget galt med den graf...

Som Science X har oplyst, så kan Jordens overfladetemperatur svinge fra minus 90 grader celcius til plus 70 grader celcius. Men grafen viser kun afvigelser fra minus 0,5 til plus 1,5 grader celcius...?

Der er med andre ord zoomet meget voldsomt ind på den graf. Og de mange millioner data - som ville ligge som en tyk sky rundt om den optegende gennemsnitskurve - er ikke med.

Zoomede man grafen ud, så hele y-aksen blev synlig, så ville den optegnede gennemsnitskurve ligne en horizontal linje - eller vandret streg, om man vil.

Stokastisk variabel

Det som er vigtigt at forstå er, at 'Jordens temperatur' ikke er et entydigt tal.

De fleste mennesker tror dette. Greta Thunberg tror dette.

Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur, målt over tid, er en 'stokastisk variabel' - eller på almindelig dansk: et skøn.

Hvis man tømmer en æske husholdningstændstikker ud på gulvet, vil man kunne give et skøn over hvor mange tændstikker der er, men man vil sjældent ramme rigtigt.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at dygtige videnskabsfolk bare gætter. Når dygtige videnskabsfolk skal beregne middelværdien på en stokastisk variabel, så benytter de statiske beregningsmetoder.

At påpege at 'Jordens temperatur' er en stokastisk variabel, handler ikke om at påstå, at forskerne famler i blinde, og at de gennemsnitlige temperaturafvigelser, de er nået frem til, er skrup forkerte. Det handler om at påpege, at Jordens temperatur, såvel som de temperaturafvigelser der finder sted på Jorden, er uhyre komplekse talstørrelser, som kræver meget komplicerede beregninger, og som aldrig kan fastsættes som faktuelle størrelser.

Det er volapyk at sige, at Jordens temperatur er steget 1,2 grader.

Udsagnet har ingen som helst mening uden svar på spørgsmålene:

I hvilken tidsperiode?

I forhold til hvilken referenceperiode?

Hvor stor er standardafvigelsen i referenceperioden?

Hvad er konfidensintervallet i referenceperioden?

Hvor stor er standardafvigelsen i tidsperioden?

Hvad er konfidensintervallet i tidsperioden?

Herudover er det relevant hvorvidt de indsamlede data omfatter både jordoverfladetemperaturer, havtemperaturer og temperaturer i atmosfæren, eller om der kun er fokuseret på nogle af parametrene...?

Har målingerne gennemgået datakorrigeringsprocesser? Og i så fald hvilke?

Er der taget højde for ændringer i måleinstrumenter?

Er der taget højde for ændringer i målestedet?

Er der foretaget rumlig interpolation?

Da målestationerne ikke dækker hele kloden, anvendes rumlig interpolation for at estimere temperaturer mellem målestationerne.

Hvilke matematiske metoder er benyttet til at estimere temperaturværdier i områder, hvor der ikke er direkte målinger?

Er der foretaget tidsmæssig interpolation mellem årlige og månedlige gennemsnit?

Ud over statistiske beregninger på usikkerheder i forhold til temperaturmålinger og afvigelser, er der så foretaget statistiske beregninger på usikkerheder i måleinstrumenter og datanøjagtighed?

Alle ovennævnte spørgsmål har påvirkning på resultaternes pålidelighed.

Den komplekse enighed

Den globale gennemsnitstemperatur er en stokastisk variabel, hvis talværdier er underlagt naturlige variationer og kompleks interaktion af en række faktorer, så som solaktivitet, vindsystemer, havstrømme og atmosfærens sammensætning - og herunder den såkaldte 'drivhuseffekt'.

De naturlige variationer og spredningen i globale temperaturmålinger medfører, at en global middeltemperatur aldrig kan forudsiges nøjagtigt, og kun tilnærmes ud fra komplicerede statistiske regnemetoder.

Den enorme kompleksitet som ligger til grund for at tilnærme en global middeltemperatur, danner selvfølgelig basis for næsten uendelig videnskabelig diskussion, og står i skærende kontrast til mediernes påstand, at "Videnskaben er enige".

Nej, de videnskabelige forskere indenfor metereologi, klimaforskning, fysik mv. er langt fra enige. Og med den kompleksitet som indgår i at estimere en eksakt talværdi for 'den globale middeltemperatur', ville dette også være højst mærkværdigt - og et entydigt tegn på at videnskab var ophørt med at være videnskab.